Uopfordret ansøgning - Elgiganten Skejby
Aarhus
Elgiganten har ofte brug for nye dygtige medarbejdere - er du vores næste Gigant?
Hvis du ikke lige kan finde den rigtige stilling for dig, så er du velkommen til at søge uopfordret.
Et job i Elgiganten byder på mange spændende muligheder og en helt særlig arbejdskultur, hvor der er plads til alle og til at have det sjovt.
Vi går ikke op i om du har en bestemt uddannelse eller årelang erfaring – for os er det vigtigt, at du er motiveret og har potentialet til at blive vores næste Gigant.
Vi forventer, at du:
- er imødekommende og oprigtig
- arbejder hårdt for at nå både dine egne og teamets fælles mål
- kan lide at være en del af et team med et godt sammenhold
Du behøver ikke have en uddannelse eller erfaring - vi skal nok lære dig det vigtigste. Så længe du har viljen, så har vi vejen. I Elgiganten har vi mange interne udviklingsmuligheder, såsom kurser, træninger og lederuddannelser.
Nysgerrig? Så klik her og læs mere om dine muligheder i Elgiganten.
For at søge uopfordret, skal du sende os dit cv og motiverede ansøgning via ansøg knappen.
Når du søger uopfordret, skal du være opmærksom på, at der godt kan gå noget tid før du hører fra os. Vi slår løbende stillinger op på http://www.elgiganten.dk/job og det er en god idé at holde øje med, hvad der bliver slået op her, og søge stillingen direkte så du er sikker på at blive taget med i betragtning.
Vi kigger løbende vores uopfordrede ansøgninger igennem og vender tilbage til dig, hvis vi finder en stilling, der matcher din profil.
Om Elgiganten
Elgiganten er Danmarks ledende varehuskæde inden for mærkevareprodukter i forbrugerelektronik og hårde hvidevarer, og vi står bag en af de mest populære internetbutikker. Elgiganten åbnede det første danske varehus i 1996, og har siden ekspanderet til 48 varehuse fordelt over hele landet.
Elgiganten indgår i Elkjøp-koncernen, som er Nordens største handelsvirksomhed inden for forbrugerelektronik og elektroniske husholdningsapparater. Koncernen består af 13.000 ansatte, hvoraf ca. 2.400 er ansat i Elgiganten Danmark. I Norden har vi 425 varehuse fordelt i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Grønland, Island samt på Færøerne. Alle nordiske varehuse forsynes fra vores egen distributionsvirksomhed – det 100.000 kvm store centrallager i Jönköping i Sverige. Elkjøp er ejet af den engelske elektronikgigant Currys.
Vores vision og værdier
Vores fælles mål er altid at sikre vores kunder den gode kundeoplevelse, og vores værdier WIN, PLAY, GROW og DIFFERENT vejleder os i alt, hvad vi gør.
Vi har, som markedsleder, også et ansvar for at sikre et mere bæredygtigt samfund i vores branche. Derfor arbejder vi på at begrænse vores indvirkning på miljøet. Det kan du læse mere om her: ‘Vores arbejde med bæredygtighed’.
Kontaktperson
URL til denne side
https://web103.reachmee.com/ext/I022/2126/main?site=15&validator=3cc71ec923ccaf7527e8b30ecbdf32c0&lang=DK&rmpage=job&rmjob=736&rmlang=DK