Vi søger lige nu en dygtig tekniker med en elektrikeruddannelse til ejendomsdrift hos en større IT virksomhed i centrum af Lyngby. Er det dig?

Er du uddannet elektriker med erfaring inden for drift af tekniske anlæg? Og vil du arbejde med hi-tech systemer fra f.eks. Honeywell? Så er det lige præcis dig, som vi står og mangler i vores team af driftsteknikere hos en større virksomhed i Lyngby.

Om jobbet

Hos Sodexo Danmark servicerer vi en større international virksomhed med alt inden for ejendomsdrift. Og lige nu udvider vi vores team af driftsteknikere med en fuldtids Facility Technician med en elektrikeruddannelse, der kan tage ansvar for el- og driftstekniske opgaver i ejendommen.

Som Facility Technician vil din arbejdsdag foregå på én fast lokation i Lyngby, hvor du bliver en del af et stærkt hardservice-team på 5 medarbejdere. Vi er på udkig efter en imødekommende og serviceorienteret kollega, der både kan arbejde selvstændigt og i teams på tværs af faggrupper. Vi servicerer til dagligt ejendommens mange internationale brugere, og derfor vil din hverdag inkludere kommunikation på både dansk og engelsk.

Udover varetagelse af el- og driftstekniske anlæg, får du ansvar for flere opgaver herunder:

  • Udføre planlagt vedligehold ud fra en opgaveoversigt i vores FM-system.
  • Koordinering af underleverandører samt indhentning af tilbud på tekniske installationer.
  • Dokumentation, opfølgning og sammenstilling af dokumenter efter gennemførte opgaver.
  • Koordinering af opgaver i facility-teamet.

Du kommer til at indgå i en vagtordning med rådighedsvagt én uge hver måned, og derfor er det vigtigt, at du kan nå til Lyngby inden for 1 time.

Dine tekniske kompetencer
Som uddannet elektriker med teknisk erfaring ligger det ikke fjernt for dig at arbejde med fejlfinding, vedligehold og el-arbejde på ABA, ventilation, køl, vvs, CTS, KNX og EL. Derudover skal du have kendskab til CTS-anlæg, herunder fejlfinding og justering samt forståelse for reguleringsprincipperne bag. Du skal også kunne rapportere og dokumentere dit arbejde, og derfor skal du være komfortabel med programmerne i Office 365.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Medindflydelse på optimering og udvikling af projekter
Du vil arbejde i ISO-miljøer med nogle af de nyeste teknologier og systemer til ejendomsdrift. Du vil være med i udviklingen af større projekter inden for kritisk ejendomsdrift med fokus på bl.a. energioptimering.

Sundt arbejdsmiljø med gode kolleger
Hos Sodexo vil vi være med til at skabe en bedre hverdag og forbedre livskvaliteten for både vores kunder og medarbejdere. Som Facility Technician bliver du en del af et dygtigt team med 5 tætte kolleger, der har en professionel og inkluderende omgangstone.

Gode muligheder for faglig udvikling
Hos Sodexo lægger vi vægt på, at du skal have mulighed for at udvikle dig i dit arbejdsliv. Derfor tilbyder vi dig et spændende job med opgaver af forskellige sværhedsgrader, der er med til at udvide dine faglige kompetencer inden for drift af tekniske anlæg. Derudover vil du få mulighed for at deltage i kurser.

Ansøg stillingen

Hvis jobbet som Facility Technician lyder som noget for dig, så send os dit CV hurtigst muligt og senest 12 Mars 2024.

Vi afholder løbende samtaler, og ansætter så snart vi finder den rette til stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Technical Manager, Mikkel Toft, tlf. +45 29 22 92 72.

Om Sodexo Danmark
Sodexo Danmark er en selvstændig afdeling under Sodexo Sverige, der i Norden leverer måltids- og FM-tjenester herunder catering, ejendomsdrift og rengøring til både store og små virksomheder. I Danmark er vi ca. 600 medarbejdere. Globalt opererer Sodexo-koncernen i 53 lande, hvor vi bidrager til økonomisk, social og miljømæssig udvikling med målet om at skabe en bedre hverdag for både kunder og medarbejdere.