BSH Hvidevarer A/S søger en serviceminded og robust kørende servicetekniker til området, der skal dække Vest-/Midt- og Sønderjylland. Her skal man primært servicere/reparere  produkter fra en af Danmarks største hvidevareleverandører.

BSH Hvidevarer A/S er en del af Bosch and Siemens Home Appliances Group. I Norden og i Baltikum arbejder 550 medarbejdere med salg, markedsføring og service af husholdningsapparater. Vores varemærker består af Bosch, Siemens, Gaggenau, Neff og Constructa. Med intelligent teknik, unikt design og produkter med størst mulig betjeningskomfort, så inspirerer BSH kunder i hele verden. Vi er en stor international koncern med en årsomsætning på over 10 milliarder euro. www.bsh-group.com.

 

Dine primære opgaver

Service og reparation af Bosch, Siemens, Neff, Gaggenau og Constructa produkter indenfor hvidevarer (vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner, køle-/fryseskabe, kogeplader, ovne mm.). Servicen foretages i kundernes private hjem og virksomheder.

  • Start og afslutning af servicebesøg håndteres på Ipad.
  • Diverse administrative opgaver, som kan omfatte fakturering, returnering af reservedele, software opdatering af produkter. Rapportering til firmaets hovedkontor dagligt og månedligt.
  • Samt salg af vedligeholdelsesprodukter og andre serviceydelser i relation til vores forretning.
  • Vi forventer, at du ved ethvert besøg forholder dig til, at kunden altid skal være i centrum, da det er en af vores vigtigste kerneværdier.


Din baggrund

Vi ser meget gerne, at du:

  • Er uddannet elektriker eller har lignende teknisk uddannelse og/eller erfaring inden for reparation af hvidevarer. Vi modtager gerne din ansøgning, selvom du har opnået dine kvalifikationer på anden vis end ovenstående. 
  • Er komfortabel med brug af teknisk udstyr såsom iPad, iPhoneog forstår, at det er et uundværligt redskab i det daglige arbejde.
  • Er fleksibel, serviceminded og god til at skabe en tillidsfuld relation til vores kunder.
  • Er udadvendt, høflig og vant til positiv kundebetjening i private hjem.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret og ikke bange for nye udfordringer.
  • Er i god fysisk form, da uvante arbejdsstillinger og løft kan forekomme.
  • Sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde, af høj kvalitet og levere god service til vores kunder.
  • Generelt, har et lyst sind, er fuld af gå-på-mod, samarbejdsvillig og er klar til, at håndtere løbende forandringer.
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Har ren straffeattest og gyldigt kørekort (kat. B).

Det er vigtigt for os, at du har de rette personlige kompetencer - disse vil vægte højt.

Vi tilbyder

Et job i en international virksomhed, der er markedsledende og førende med nogle af de mest kendte varemærker. Du vil i introduktionsforløbet blive oplært i vores produktgrupper. Mulighed for personlig og teknisk udvikling i en virksomhed, hvor kundefokus, kvalitet og uddannelse er i højsædet. Selvstændigt og struktureret job, da alt er tilrettelagt på din Ipad. Attraktiv løn og bonusordning, pensionsordning med helbredssikring og andre personalegoder. Gode bilforhold.

HAR DETTE INTERESSE? Vi glæder os til at modtage din ansøgning via linket – Der vil ske løbende indkaldelser til samtaler og ansøgningsfristen er senest d. 5.4.24.

For yderligere spørgsmål til jobbet kontakt Service manager for området Bendt Freiler på tlf.: 2488 8802.