Projektleder til flerårigt Pharmaprojekt i Hillerød

Hillerød

Har du en teknisk baggrund og erfaring med projektledelse? Brænder du for ledelse og styring af projekter? Og er du forretningsorienteret og har en god økonomisk sans? Så er denne stilling noget for dig!

Vi søger en faglig stærk og erfaren projektleder til at stå i spidsen for Fire & Security på et flerårigt projekt hos vores Pharmakunde i Hillerød. Med udgangspunkt i teamet på projektet i Hillerød og base i vores Fire & Security afdeling i Odense, tilbydes du et spændende, ansvarsfuldt og alsidigt job, der dagligt vil kræve at du bringer al din ekspertise og erfaring i spil. Du kommer primært til at arbejde med en stor fast Pharmakunde i Hillerød, hvor du selvfølgelig berører alle aspekter inden for projektledelse, såsom: produktionsplanlægning, økonomi, kvalitetssikring og dokumentation m.v. Med reference til afdelingslederen, får du ledelsesansvaret for egne medarbejdere og projektet, herunder fokus på miljø og arbejdsmiljø. Derudover er vi et dynamisk team som hjælper hinanden, hvilket er en egenskab vi vægter højt.


Dine primære ansvarsområder bliver:

  • Detailprojektering og tidsplaner
  • Kvalitetssikring og D&V i samarbejde med vores kunde 
  • Deltage i udarbejdelse og beregning af tilbud, herunder mersalg til eksisterende kunde
  • Projektstyring og projektledelse, herunder økonomi og ressourcer
  • Direkte ledelsesansvar for erfarne teknikere – både indenfor brand og sikring
  • Der arbejdes med en bred palet inden for brandprodukter, samt sikringsprodukter og derfor vil kendskab til produkter på det danske marked være fordelagtigt.


Din profil:

  • Vi forventer at du har branchekendskab, herunder erfaring med projektledelse inden for el på minimum 3-5 år, og gerne erfaring med ABA og Pharma.
  • Du har god økonomisk forståelse, der sikrer at du kan planlægge og overholde budgetter
  • Du har erfaring med at læse og forstå kontrakter, samt koordinerer dine projekter kvalificeret i forhold til kontrakten
  • Som person er du ansvarlig og har forståelse for projekterings- og byggeprocessens forskellige tidsfrister
  • Du har gode kommunikative evner og begår dig forståeligt på forskellige organisatoriske niveauer
  • Du har erfaring med at arbejde og være i dialog med større kunder
  • Du er målrettet og handlingsorienteret, samt motiveres af at skabe resultater
  • Du er bevidst om din lederfunktion, hvormed du handler situationsbestemt overfor såvel medarbejdere som kollegaer
  • Du sætter pris på udvikling og er motiveret for at lære nyt
  • Samarbejde er vigtigt for dig og du bidrager til en positiv stemning på arbejdspladsen
  • Du har eventuelt kendskab til brand- og sikringsprodukter.


Vi tilbyder:
Et alsidigt og interessant job hos en af Nordens bedst etableret leverandør af tekniske installations- og serviceydelser. Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet og du vil løbende få opdateret din tekniske viden inden for sikringsområdet. Du får frihed under ansvar samt en bred kontaktflade med dygtige kolleger og kunder fra hele landet. Vi har gode og stabile arbejds- og ansættelsesforhold, herunder pensionsordning og helbredssikring.

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jesper Bo Clausen på mobil: 2525 3721 eller sende en mail på: jesper.bo.clausen@bravida.dk

Ansøgning og tiltrædelse:
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os din ansøgning samt CV via nedenstående link eller på www.bravida.dk. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

 

Vi ser frem til at høre fra dig! 

 

[217]

Bravida har fokus på inklusion for personer med usynlige handicap og er en del af Solsikkeprogrammet.
HDS_RGB.png 

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge.

En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger.

Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk


URL til denne side
https://www.bravida.dk/job-i-bravida/ledige-job/?rmpage=job&rmjob=8565&rmlang=DK