Vil du være CTS projektleder i en anerkendt CTS virksomhed i rivende udvikling? Vil du indgå i en projektleder rolle med ansvar for egne projekter ift. Projektering, afvikling, projektøkonomi og dokumentation inden for CTS? Vil du indgå i et stærkt team med kompetente kollegaer?

Bliv en del af succesen i Bravida – vi giver bygninger liv!

Som CTS projektleder bliver du en del af CTS anlæg afdelingen i Brøndby. Du indgår i et fagligt dygtigt og engageret CTS team af kolleger, der arbejder for at levere optimale løsninger til gavn for vores kunder. Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor ikke to dage er ens. Du får god mulighed for at præge dit job, som er selvstændigt og med mange muligheder for såvel faglig som personlig udvikling.

Jobbet:

Din hverdag tager sit afsæt i CTS projekter, men er alsidig og tager udgangspunkt i kundernes behov. Du har et selvstændigt ansvar i projekterne, og du former din egen hverdag.

  • Projektering, afvikling og design af alle typer CTS opgaver
  • Projekt-, økonomi- og kundeansvar
  • Udarbejdelse af dokumentation
  • Bidrage til afdelingens fortsatte vækst og udvikling

Hvem er du? 

Du har en solid teknisk baggrund, der giver den nødvendige forståelse for CTS området. Din uddannelsesmæssige baggrund kan f.eks. være el-installatør, maskinmester, eller anden teknisk baggrund kombineret med relevant efteruddannelse.

  • Du har erfaring fra en lignende rolle
  • Du har erfaring med CTS anlæg eller anden automatik/styring
  • Du arbejder struktureret og systematisk og besidder evnen til at se alternative løsningsmuligheder
  • Du er en fleksibel, åben person og imødekommende
  • Du trives med et højt aktivitetsniveau
  • Du kan administrere din dagligdag og dine indsatser under eget ansvar
  • Du bidrager til den positive stemning i afdelingen

Vi tilbyder…

Et alsidigt og udfordrende job hos Nordens førende leverandør af tekniske installations- og serviceydelser. Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet, og du vil løbende få opdateret din tekniske viden inden for området. Du får frihed under ansvar samt en bred kontaktflade med dygtige kolleger og kunder.

  • Et job med medbestemmelse i et team af dynamiske og dygtige kolleger.
  • Gode, stabile arbejds- og ansættelsesvilkår.
  • God mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Sundhedsforsikring, pensionsordning og fritidsulykkesforsikring.
  • Kundeansvar i forbindelse med CTS-opgaver, der sikrer, at mangeårige kunderelationer bliver udbygget og vedligeholdt
  • En afslappet omgangsform med god humor og højt til loftet

 

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelings- og projektchef Kim Lundgaard på tlf. 2525 3552 eller på mail kim.f.lundgaard@bravida.dk for at høre mere om jobbet og Bravida.

[161]

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge.

Om Bravida:
Bravida er Nordens førende leverandør af bæredygtige helhedsløsninger indenfor el, vs, ventilation og andre
tekniske funktioner i bygninger og anlæg. Vi har 12 000 medarbejdere og findes på omkring 180 lokationer i Sverige, Norge, Danmark og Finland. www.bravida.dk